Preview Mode Links will not work in preview mode

Stærk & Smertefri


Aug 27, 2018

I trettende episode af Stærk & Smertefri har jeg besøg af Anders Nedergaard til en snak om progression og periodisering af træningsprogrammer for henholdsvis styrke og muskelmasse. Vi snakker om typiske misforståelser i planlægningen af styrketræning med forskellige mål og hvilke faktorer videnskaben peger på som væsentlige. Derudover får du indblik i Anders’ træningsfilosofi.

Anders Nedergaard, aka Dr. Muskel, som nok kender fra fx Fitness M/K på Radio24syv, er uddannet biokemiker, humanbiolog og Phd. i muskelbiologi ved Københavns Universitet. Ved siden af sit akademiske liv, er han personlig træner og laver træningsprogrammer til både motionister og atleter. Derudover er han co-founder og videnskabelig ansvarlig hos Candidlab, der hjælper dig med at finde hoved og hale i kosttilskud. 

Med hans solide rødder i videnskaben og mange års praktiske erfaring med at træne atleter, besidder Anders en god kombination af videnskab og håndværk - og dét er en vigtig kobling.

Vi snakker blandt andet om:

  • Hvad videnskaben siger om periodisering for større muskler
  • Hvad videnskaben siger om progression for større styrke
  • Hvordan du kan skrue på de mange forskellige træningsparametre 
  • Forskellige typer af progression i træningsprogrammer
  • Anders’ træningsfilosofi med klienter

Du kan læse mere her: https://maxer.dk/staerk-smertefri/anders-nedergaard-progression-traeningsprogram