Preview Mode Links will not work in preview mode

Stærk & Smertefri


Oct 15, 2018

I denne episode er jeg på besøg hos Nikolaj Bach til en snak om styrketræning for kvinder, de mange myter som hersker, forskellene på kvinder og mænd indenfor styrketræning, menstruationscyklussens påvirkning og hvad videnskaben viser at du kan gøre for at tilpasse træningen til din cyklus og på den måde få bedre resultater.

Nikolaj er BSc. Scient. Med. og arbejder som personlig træner i Aalborg. Derudover er han freelance-skribent, hvor han skriver om hvordan du kan optimere din træning og kost for at få bedre resultater. Og det gør han med udspring i videnskaben, hvor han punkterer de gamle myter og hjælper dig med at finde hoved og hale i den store mængde forvirrende information.

Fagligt er Nikolaj især optaget af styrketræning for kvinder og har derfor beskæftiget sig en del med forskellene mellem mænd og kvinder i forhold til styrketræning, kost og hvordan du kan optimere din træning.

I episoden snakker vi blandt andet om:

  • De fysiologiske forskelle mellem kvinder og mænd - og hvad de betyder.
  • Fem stædige myter om styrketræning for kvinder - og hvorfor de er forkerte.
  • Hvordan menstruationscyklusens påvirker din træning - og hvordan du kan tilpasse din træning.
  • Relevante kosttilskud for kvinder, der styrketræner meget.

Se mere på https://maxer.dk/staerk-smertefri/styrketraening-menstruation-kvinder-myter